 |
Bjerringbro station
Bjerringbro stations virkelige historie:
Banen kom til Bjerringbro i 1863. Byens navn kom lidt af en vindmølle som var blevet bygget nord for det nuværende Bjerringbro. Møllen blev bygget engang i middelalderen og har sikkert haft mange skiftene ejere. Men i 1831 omtales der en ejer ved fornavn ”Mogens”, vi mangler hans efternavn. Men han ejede møllen på det tidspunkt. Ved siden af møllen, et stykke derfra lå og ligger åen, sammen med en vandmølle. Mogens byggede så en bro over åen for at kunne lave transport ud til Sahl, Gullev og Gerning. Broen kom til at hedde Bjerring bro. Vandmøllen og vindmøllen og broen var næsten det eneste bebyggelse i området. Men tingende to fart, da jernbanen kom til området mellem 1862 og 1863. Stationen blev indviet d. 20 juli 1863 og blev åbnet for den offentlige trafik dagen efter.
Da det kun var de få bygninger der var i området. Så måtte jernbane folket kunne lide navnet Bjerring bro som broen havde, for jernbane folket tog navnet og skubbede ordene sammen, så navnet på den nye station blev til Bjerringbro Station. Og sådan blev by navnet skabt. Samme år hvor stationen blev indviet, blev også brevsamlingsstedet på stationen indviet, nemlig d.1 oktober 1863. Brevsamlingsstedet hørte ind under post kontoret i Randers, dog med Bjerringbros stationsforvalter som bestyrer. I 1876 sattes Brevsamlingsstedet i forbindelse med Viborg så adressen enten kunne være Randers eller Viborg. Fra 1.Juli 1882 blev der lavet regnskabsførende postekspedition med stationsforstanderen som bestyrer helt indtil 1914, hvor postvæsnet åbnede deres første post kontor i Bjerringbro. På den måde blev brevsamlingsstedet på stationen overflødig.
Fra 1863-1963, efter 100 års tjeneste for stationen har der været 6 stationsforstandere. Fra 1863-1914 var det J.F.Eriksen, fra 1914-1928 var det H.C.Høegh, fra 1928-1931 var det J.M.Groth, fra 1931-1945 var det J.K.Johansen, fra 1945-1958 var det S.J. Uhrbrand-Nielsen og til sidst fra 1958 og frem til et ukendt tidspunkt var det R.D.B.Sehtnidt resten af ledelsen på Bjerringbro station var stationsforvaltere, den første var A.J Beyer fra 1863-1884, fra 1884-1908 var det H.N. Flemming. Det var kun disse to som blev stationsforvaltere på Bjerringbro station, da brevsamlingsstedet blev overflødig, da post kontoret kom til byen og at det var stationsforstanderen der stod for hele driften. Stationen er den bygning som ikke har ændret sig så meget igennem tiden, men det har sporende ved stationen til gengæld.
For der blev anlagt det første savværk og slagteri i Bjerringbro senere i historien. Det første savværk lå der hvor vi i dag i 2009, ville betegne som slagterigrunden som var Danish Crowns slagteri indtil omkring 2007-08. Savværket havde sidespor til banen og havde stor glæde af dette. På den anden side af banen var der så byens første slagteri som lå der hvor Duba B8 ligger i dag. Ligesom savværket havde sidespor til banen, havde slagteriet det også. Så hvis man er kvik så kan man faktisk sige i dag at savværket og slagteriet byttede plads senere i tidens løb. Grundfos kom også lidt ind i billedet med vare til tog transporten. Men som vi kan se i dag så gik det hele i sig selv igen. Og at der nu kun varetages persontog på Bjerringbro station. Bjerringbro stations storhedstid var omkring 50erne og 60erne.
Hvis der er nogen som kender flere jernbanehistorier fra Bjerringbro station, så vil vi gerne hører om dem, så vi kan få dem samlet, til alles glæde.
Stationens historie fra vores anlæg:
Bjerringbro Station 2003
Bjerringbro station, er den ælste station på vores anlæg. Den har været med det meste af klubbens tid. Da klubben havde havde bopæl på enggården kom bygningen til verden. Selve modulerne som er undergrunden til station var også lidt fra den tid, men da klubben flyttede til den nuværende bopæl i den første del af året 2003, blev de første moduler sat ned i bunkeren. Det var dem som tilhørte Bjerringbro station og by. Bjerringbro Stations område var ikke færdig bygget på dette tidspunkt hverken med skinner eller natur. I mellem 2003 0g 2004 blev skinnerne helt lagt. Siden er der ikke sket det store på stationen i forhold til udsmykning eftersom man gik videre med at bygge flere moduler til anlægget og har brugt kræfter andre steder. Især på vores tekninske udstyr som gør vores anlæg til et anlæg som ikke alle og enhver har. Man har heller ikke fundet ud af hvor meget eller hvor lidt der skal bygges ved stationen.
I starten var det vores plan, at Bjerringbro var vores hovedstation, derfor kan den også virke større i forhold til de andre stationer som vi har på anlægget. Grunden til det er at den er lavet mere realistisk i forhold til de skinner som var på Bjerringbro station i 1960erne. De andre stationer vi har er ikke helt så realistisk da vi også lider af plads mangel, for at kunne rumme alle de spor som skulle være der efter virkeligheden.