 |
Viborg station
Viborg stations virkelige historie:
Den første jernbanestrækning der kom til Viborg, var strækningen mellem Langå og Viborg som blev anlagt i årene 1862 og 1863. D. 18. maj 1863 stod hele strækningen færdig. Alle stationerne på strækningen blev indviet d. 20. juli 1863, hvor Viborg banegård var en af dem. Banegården lå dengang ved Søndersø, nærmere betegnet lå den op ad den vej som vi kender som Sct. Jørgens vej i dag. I 1864 udvidede man Langå-Viborg banen til skive, og endnu engang i 1865. Så banen nu kom helt ud til Struer. Nu kunne man kører fra Langå til Struer via hovedstationerne Viborg og Skive og strækningen er statsejet. I 1893, 30 år efter indvielsen af banegården kom der endnu en jernbanestrækning til Viborg. Det var strækningen mellem Viborg-Ålestrup-Løgstør med side strækning fra Ålestrup til Hobro.
Det vil sige at strækningen var lavet som et Y. Men når vi fokusere på Viborg banegård, ser vi bort fra Hobro strækningen, eftersom togene ikke kørte direkte fra Viborg til Hobro. Derfor forkorter vi strækningens navn til Viborg-Ålestrup-Løgstør banen. Banen var en privatbane, men det var statsbanerne der kom til at opføre strækningen efter nogle forhandlinger. Første del af strækningen som var Viborg-Ålestrup blev åbnet d. 14. september 1893. I oktober samme år blev den sidste del af strækningen åbnet. Så man kunne komme fra Viborg til Løgstør via Ålestrup. I starten bestod driften på strækningen af to daglige tog i hver retning. Tre år senere flyttede man så alle sporene i Viborg og byggede en ny banegård i Viborg. Så den gamle banegård var kun fungerende i 33 år. Den nye Banegård blev indviet d. 1. december 1896. Denne nye banegård er den som vi kender i dag, som ligger ved Jernbanegade i Viborg.
Ti år efter indvielsen kom endnu en jernbanestrækning til Viborg, så der nu var tre forskellige strækninger til og fra Viborg. Den nye jernbanestrækning gik mellem Viborg og Herning og blev indviet d. 25. juni 1906. Strækningen var statsejet. Normaldriften blev indledt dagen efter indvielsen. Normaldriften bestod af tre daglige tog i hver retning. Viborg-Herning banen blev i de første år kaldt for konebanen, det bundende i at alle af de mindre stationer på strækningen blev betjent af kvinder. Det varede dog ikke længe før man var færdig med at kalde den for det, fordi som tiden gik, kom der en stor stigning af godstrafik. Det gjorde så, at man var nødsaget til at opgradere banen med blandt andet telegraf. Det der var medvirkende til den stigende godsmængde var de mange Mergeltransporter som i stor stil fandt sted på dette tidspunkt. Mergel er en bestemt type af ler som indeholder mindst 10 % kalk. Grunden til man lavede
Mergeltransporterne, var fordi man var ved at udjævne og omdanne bestemte hede områder i Danmark, som også var Mergel områder, det gjorde at man kunne dyrke jorden. Viborg-Herning banen havde dengang både stor succes med alm. godstrafik og Mergeltransporterne. 1906 var også det år, hvor man udvide køreplanen for Viborg-Ålestrup-Løgstør banen. Så i stedet for at driften bestod af to daglige tog i hver retning, blev der nu sat tre daglige tog ind i hver retning. De to første tog efter den nye køreplan var persontog, og det tredje var et blandet tog. Men inden 1. verdens krig havde man fået sat fire daglige tog ind i hver retning. I 1912 blev der lavet en strækning mellem Rødkærsbro-Kjellerup , som også blev forbundet med Langå-Viborg strækningen i Rødkærsbro. Strækningen blev drevet som privatbane under navnet RKJ. Strækningen var kun 9,7 km. lang. I 1924 blev strækningen udvidet til Silkeborg og strækningen blev så 35 km. lang og privatbanen tog navne forandring til Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane, SKRJ. Efter at Silkeborg kom på strækningen fik privatbanen faktisk nogle få afgange Fra Viborg til Silkeborg Via Rødkærsbro og Kjellerup med nogle skinnebusser. Det stod dog kun på i en kort periode.
I 1925 startede man med at udvide Viborg banegård, pga. stigning i togtrafik til og fra Viborg, da byen også voksede sig større. Viborg skulle gøres klar til at være knudepunkt for den regionale og nationaljernbanedrift. Banegården blev udvidet op til 6 spor, samt lokomotivremisen udvides op til 15 lokomotiver. Der blev også bygget fodgængerbro over banegården og lavet viadukt ved Koldingvej. Rutebilerne fik en form for holdeplads ved Viborg banegård. Udvidelserne og nybygningen blev afsluttet i 1927. 1. juli samme år blev strækningen Mariager-Fårup-Viborg indviet. Bygningen af strækningen blev startet i 1920. Stækningen var anlagt som to baner, men drevet som en, under et privatselskab. Den ene strækning gik mellem Mariager og Fårup, den anden mellem Fårup og Viborg. Så endnu en strækning lå åben for Viborg banegård.
I 1930 foretog man en modernisering af spor arealet i Viborg, og hvor el-styring af spor blev indført, i stedet for mekanisk. Samme år blev Viborg-Ålestrup-Løgstør banen nedlægningstruet, fordi der var opstået stor konkurrence fra landevejstrafikken og derudover var strækningen allerede stærkt nedslidt, efter kun 37 års brug. DSB valgte dog at lade banen beholde driften, men DSB havde det dog ikke godt med tanken om at de måske skulle udskifte spor på hele strækningen. D. 14. maj 1935 blev den første Lillebæltsbro indviet. Broen som vi i dag kalder for den gamle Lillebæltsbro. Broen var udstyret med to jernbanespor og to smalle kørebaner. Byggeriget af broen fandt sted i perioden 1929-1935. Broen erstattede færge overfarten mellem Fyn og Jylland. Den fik også betydning for at der kom lyntog rundt i Danmark året efter. Der kom blandt andet også lyntog til Viborg i 1936. I 1939 blev den første rutebilstation opført ved Viborg Banegård.
I 1940-41 samtidig med 2. verdens krig steg benyttelsen af Viborg-Ålestrup-Løgstør banen kortvarigt, derfor begyndte man i 1942 og ca. 10 år frem, at udskifte de gamle nedslidte spor med kraftigere brugte skinner. Det gjorde at man kunne sætte farten op fra 45-70 km/t på strækningen. Men efter krigen så det igen sort ud for togtrafikken på Viborg-Løgstør strækningen, fordi der kom flere og flere busser og lastbiler på de danske landeveje, samt at strækningens opland var tyndt befolket i forvejen. Selv DSB var med til at få folk ud af togene i området, da de udskiftede nogle tog afgange ud med bus kørsel. Der skete dog ikke store ændringer før i 1959 d. 27. maj, hvor staten besluttede at overtage Viborg-Ålestrup-Løgstør banen. Staten lavede en koncession med privatbanen, altså en aftale mellem stat og virksomheden. Aftalen gik ud på at staten skulle overholde nogle betingelser for overtagelsen og at banen skulle nedlægges, men der blev dog besluttet at
banen skulle opretholdes indtil videre med en indskrænket drift der kun omfattede godsbefordring. Tre dage efter beslutningerne, d. 30. maj 1959, var det slut med personbefordring på strækningen Viborg-Ålestrup, dagen efter overtog DSB´s busser og lastbiler trafikken. Dog brugte man jernbanen til små godstog. Efter 1959, kørte man med lokalgodstog mellem Viborg-Løgstør/Møldrup med trækkraft som MT og MH og mellem Ålestrup-Hvam hvor trækkraften var med en form for rangertraktor. Senere blev disse lokale tog udskiftet med godstog mellem Viborg-Løgstør i 1966.
1966 var også tidspunktet for nedlæggelsen af Mariager-Fårup-Viborg privatbane. Banen havde ikke været nogen stor succes i de 39 år den fungerede. Mariager Kommune overtog privatbanen for at sikre virksomhedernes mulighed for godstrafik via jernbanen og lavede drift og vedligeholdelses kontrakt med DSB. Strækningen mellem Fårup-Viborg blev ikke reddet efter nedlæggelsen, som Mariager-Fårup gjorde. Allerede i 1965 gik det stærkt nedad bakke for Fårup-Viborg banen for banen begyndte da at få mangel på personale eftersom der var mange som havde fundet andet arbejde, det medførte at personbefordringen blev indstillet d. 30. maj 1965, hvor efter man kun havde godstog med kul til Viborg gasværk indtil d. 31. marts 1966, hvor man kørte med den sidste MFVJ- skinnebus mellem Mariager og Fårup. Dagen efter overtog DSB´s godstog trafikken mellem Mariager-Fårup, mens skinnerne mellem Fårup-Viborg fik lov at ruste, indtil de blev fjernet i løbet af efteråret og vinteren 1966/67. Som også blev den totale slutning på Fårup-Viborg banen og MFVJ's historie. Mariager-Fårup banen blev senere lavet om til den Kendte Mariager-Handest veteranbane, der blev indviet 2. maj 1970 og som er blevet en stor succes i dag.
Vi springer lige to år tilbage igen til 1968, for at få endnu en lukning af en privatbane med. Det var lukningen af privatbanen SKRJ, som kørte på strækningen mellem Viborg-Rødkærsbro-Kjellerup-Silkeborg. Sidste arbejdsdag for banen blev 31 marts 1968 og dagen blev afsluttet med den sidste tur med skinnebus på strækningen og privatbane historien var slut mellem Viborg-Rødkærsbro-Kjellerup-Silkeborg som havde fungeret i 56 år. Men der gik ikke mange år før Viborg banegård, mistede endnu en strækning. Denne gang var det strækningen Viborg-Herning der havde fungeret i 65 år, som var nedlægningstruet. Nedlæggelsen af strækningen skete d. 22. maj 1971. Senere besluttede man at den var helt ubrugelig og man fik den fjernet. I dag er noget af strækningen lavet om til natur/cykelsti. Efter de tre stræknings nedlæggelser havde Viborg banegård kun to strækninger
tilbage som var Langå-Viborg-Skive-Struer og Viborg-Ålestrup-Løgstør, Så Viborg banegårds storheds tid var slut. Fra 1971-1988 blev der ikke lavet de store ændringer for Viborg strækningerne. Men i 1988 begyndte man igen at true med nedlæggelse af strækningen Viborg-Løgstør banen. Det var fordi strækningen var nedslidt for anden gang, i løbet af de 95 år, hvor strækningen havde eksisteret. Man viste derved at man skulle hoste op med et større beløb til renoveringen. En anden grund var fordi man mente at godstrafikken var nedadgående. Men overraskende nok fik man fundet nogle penge til renoveringen. I 1989 blev der pludselig mere godstrafik på strækningen, så renoveringen fik lov at fortsætte.
Så skulle man tro at banen var redet, men der gik ikke mere end to år, før godstrafikken atter var nedadgående og man begyndte stille med, at snakke om nedlæggelse af Viborg-Løgstør banen. I 1992 fik DSB også kommunikationsvanskeligheder med erhvervslivet. For den ene part mente, at DSB ikke ville køre med gods, og DSB mente at det var erhvervslivet som ikke viste interesse for at benytte jernbanens godsbefordring. Dog overlevede godstrafikken mellem Viborg-Løgstør indtil det var helt slut i 1999, hvor banen blev nedlagt. Herefter lagde sporene bare og rustede og man kunne køre på skinnecykel der indtil sommeren 2005, hvor man sendte fjernelsen af hele strækningen i udbud. Efteråret 2005 begyndte man at fjerne strækningen og i 2006 var strækningen helt fjernet. Og den 113 årige jernbane historie om Viborg-Løgstør banen var definitivt slut.
I dag er Viborg banegård skrumpet ind til en skygge af sig selv, efter alle de nedlæggelser, og har nu kun en strækningen tilbage, ud af de fem Viborg banegård havde i storhedstiden. Det er den strækning som også var den første i Viborg, nemlig strækningen Langå-Viborg-Skive-Struer. I dag har Arriva hovedparten af personbefordringen på strækningen, dog har DSB enkelte daglige afgange fra Struer mod København via Langå. Arriva køre mellem Struer-Aarhus via Langå-Viborg-Skive-Struer strækningen. Godstrafikken er næsten lig med nul til og fra Viborg Banegård. I 2015 har Langå-Viborg-Skive-Struer strækningen eksisteret i 150 år og I 2016 har den nuværende banegård eksisteret i 120 år.
Stationens historie fra vores anlæg:
Viborg station er den største station vi har på vores anlæg, indtil videre. De første skinner blev lagt i omkring 2005 og siden er der kommet vandtårn, kul depot, græs belægning og PLC styret drejeskive til. Selve Viborg stations bygning er også under opbygning. Bygningen bliver bygget ud fra kopi af den originale arkitekt tegning. Det er en stor og langsommelig opgave, da der skal kæles ved mindste detalje. Derudover mangler vi at få lavet remisen og selve byen mangler helt. I nærheden af Viborg på anlægget er vi i gang med at opfører et savværk, som vi kalder Junker Hammers Savværk. Dette savværk har brug for godstransport både til og fra, så der er en grund til at kører med godstog der og giver liv på banen. I slutningen af 2008 fik vi monteret elektriske ind og ud kørsels signaler på Viborg station.